Om NLP

Kort om NLP:

NLP står kort og godt for:

NEUROLOGISK – Sindet, og hvordan vi tænker
LINGVISTISK – Hvordan vi bruger sproget, og hvordan det påvirker os
PROGRAMMING – Hvilke strategier vi bruger for at nå vores mål

NLP tager udgangspunkt i, at vi mennesker tænker meget forskelligt, og handler om at udvikle sine evne til at forstå sig selv og andre mennesker. Du udvikler dine livskompetencer – både personligt og professionelt, så du bliver bedre til at navigere i livet (tilvalg/fravalg), og få nye/flere indsigter og erkendelser. Og ikke mindst vil du opleve at få større rummelighed i samværet med andre.

Effektive teknikker og positiv sindstilstand

NLP er studiet af dygtighed og kvalitet – hvordan enestående mennesker og organisationer opnår deres enestående resultater, både rent praktisk, men også i deres tanker, meget specifikt og helt ned i mindste detalje. Metoden eller processen hertil kaldes “Modeling”.

NLP er vokset ved tilførsel af praktiske redskaber og metoder, som er udviklet ved at modellere exceptionelle mennesker. Disse redskaber anvendes internationalt inden for sport, forretningsverdenen, uddannelse, salg, jura og undervisning.

Men NLP er mere end blot en samling teknikker. Det er også en måde at tænke på, en sindstilstand baseret på nysgerrighed, udforskning og leg.

Om mig og NLP:

Jeg er uddannet hos NLP Aalborg ved Morten Gelbek og har haft fornøjelsen af at blive undervist af den helt fabelagtige Coach Luise Løt.

Det har været og er stadig en virkelig transformerende rejse i mig selv, den måde jeg kommunikerer på og dermed de mennesker jeg omgåes.

Jeg var så heldig at få et af de legater, som Morten gavmildt uddeler hvert halve år – Læs mere her– efter længe at have søgt noget, der kunne skubbe mig i den rigtige retning. Jeg var stress-sygemeldt i første havdel af 2017 og havde forinden gået med en fornemmelse af ikke at være det rette sted arbejdsmæssigt og heller ikke helt med mig selv – uden dog helt at komme det nærmere.
Det kom jeg lynhurtigt via NLP’en og Luise. Og puha en rejse – det er til tider tårevædet, modvilligt og med maaasser af modstand fra mig selv og alt det jeg nu slæber rundt med. Men samtidig så helt utroligt givende og hele tiden kommer jeg tættere på mig selv, den jeg gerne vil være og ikke mindst det jeg gerne vil give videre!
Og det er virkelig en helt fantastisk fornemmelse.

Så jeg fortsætter rejsen med næste skridt på NLP-trappen, nemlig uddannelsen til NLP Master. Og er desuden ind imellem inde at snuse lidt til enneagrammet og alle de spændende events, der afholdes i NLP Aalborg med det fokus. Faktisk kan jeg nærmest slet ikke få nok lige nu;-) Netop fordi jeg mærker hvad det gør ved mig og hvad det gør ved min måde, at kunne hjælpe mennsker på.

Det får du hos mig:

NLP’en bruger jeg derfor både som overordnet teoretisk ramme for min coaching og i særdeleshed også de forskellige redskaber, der ligger indenfor NLP.
Du vil formentlig ikke tænke nærmere over det, under din coach-session, da det i bund og grund handler om måder at tale, lytte og guide på så samtalen får et støttende og styrkende fokus.